Brunch i Halsnæs

Der er kun få steder, som tilbyder brunch i Halsnæs. Af samme grund er det en god idé at reservere bord – det gælder også udenfor højsæsonen.

Se også indlægget Caféer i Halsnæs, hvor nogle af stederne tilbyder f.eks. BMO, brød, kaffe og sandwich to go eller til at spise på stedet. Udvalget herunder kan være betinget af sæson.

 

Brunch i Halsnæs

Halsnæs Bryghus – Hundested

Halsnæs Bryghus serverer brunch lørdag og søndag fra kl. 10-12.30. Det er en klassisk brunchbuffet med bl.a. ost, bacon, røræg, yoghurt, frisk frugt og forskellig slags brød. Prisen er 179 kr. inkl. te, juice og sort kaffe. Børn under 10 år 99 kr. Bordreservation anbefales. Se mere på Halsnæs Bryghus hjemmeside.

Lynæs Madbar – Lynæs

Lynæs Surfcenter har rykket deres brunch til madbaren. Her serverer man brunchbuffet til 225 kr. inkl. te, kaffe og juice. Buffeten indeholder bl.a. økologisk hjemmebagt rugbrød og surdejsbrød med bl.a. ost, salat, yoghurt, røræg, bacon, pølser, marmelade og charcuteri.

Der er åbent lørdag, søndag og på helligdage fra kl. 9.30 til 12.00. Der kan være andre åbningstider udenfor sommersæsonen. Bordreservation anbefales i weekenden. Se mere på Lynæs Surfcenters hjemmeside.

Anker H – Frederiksværk

På Nordtorvet i Frederiksværk ligger Anker H, der serverer brunch alle dage fra kl. 10.00 til 13.00. Restauranten tilbyder op 20 forskellige retter, og du kan vælge brunch med fem retter (135 kr.) eller syv retter (175 kr.).  Prisen er inkl. brød og 1 kop kaffe eller juice.

KRAM Spiseri – Frederiksværk

Søndag fra kl. 10.00 til 13.00 tilbyder KRAM Spiseri på havnen i Frederiksværk brunch. Den består bl.a. af æg, pølser og bacon, men også ost og diverse pålæg samt brød og diverse frisk frugt. Juice, filterkaffe og et udvalg af te er inkluderet i prisen på 195 kr. Se mere lige her.

brunch i halsnæs
Brunch hos Lynæs Surfcenter, der er et hyggeligt sted

 

Kort over Halsnæs

1 tanke om “Brunch i Halsnæs

  1. Kira K. Svar

    Ikke det store udvalg, men fik plads på bryghuset. Fint sted. Gik op til Knud Rasmussens Hus bagefter – flot tur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *