Byrundtur i Frederiksværk – oplev de historiske huse og områder

Historieinteresserede må ikke snyde sig selv for en byrundtur i Frederiksværk. Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget byen som et af 25 industriminder i Danmark, og Frederiksværk er endda på listen European Route of Industrial Heritage over vigtig industriel kulturarv i Europa.

Her er med andre ord masser af interessante bygninger, der gemmer på spændende historie fra dengang Frederiksværk producerede bl.a. krudt, kugler og kanoner. På Frederik 5.s foranledning overtog etatsråd Just Fabritius og kancelliråd J.F. Classen produktionen af kanoner efter franskmanden Etienne Jandin de Peyrembert, der ikke havde den store succes.

Nye og moderne hotellejligheder midt i Frederiksværk – se mere her >

Det havde Fabritius og Classen til gengæld. I mange år efter var Frederiksværk en betydningsfuld by, der fremstillede våben til den danske hær, men industribyen udviklede sig og producerede også ting til civile formål.

Herunder kan du se et forslag til en byrundtur i Frederiksværk. Du kan også se ruten (den røde linje) på kortet nederst på siden ligesom du kan læse mere om nogle af stederne via linksene.

Du har også mulighed for at downloade app’en Useeum, hvor der er forslag til en byvandring i Frederiksværk med god information om byens mest interessante steder og bygninger. Du kan desuden prøve gådejagten kaldet Classens Krudt – den kan du læse mere om og købe online her.

Palæet

Byrundturen kan starte ved Palæet på Torvet 1. Her ligger Industrimuseets administration. Palæet blev opført i slutningen af 1700-tallet til inspektøren for Frederiks Værk, som byen dengang blev kaldt.

Inspektøren hed E.P. Tscherning, der var oberst og boede i den flotte klassicistiske bygning med sin familie. Bl.a. sønnen Anton Friederich Tscherning, der senere blev dansk krigsminister og som var stærkt involveret i udformningen af den danske grundlov.

Bygningen var efterfølgende administration for De Danske Jernstøberier og blev i nyere tid brugt som både retsbygning og politistation. Halsnæs Kommune har senere overtaget Palæet, der i dag er fredet.

Gjethuset

Gjethuset er nabo til Palæet. Det var Just Fabritius og J.F. Classen, der opførte det bombastiske og bemærkelsesværdige kanonstøberi i årene 1761 til 1767. Det er sandsynligvis hofbygmester Nicolai Eigtveds tegninger, der ligger til grund for Gjethuset, som efterfølgeren Laurids de Thurah færdiggjorde.

Fabritius og Classen havde stor succes med at støbe kanoner i bronze. De var støttet af Frederik 5., der frygtede at blive involveret i den preussiske syvårskrig, som i disse år hærgede Europa. Det anslås, at der i alt blev fremstillet lige over 2500 kanoner i Gjethuset.

Efter De Forenede Jernstøberier forlod Gjethuset i 1971 forfaldt bygningen. Den blev heldigvis restaureret og genåbnede i 1990 som Frederiksværks nye kulturhus.

Arsenalet og Projektilmagasinet

Skråt over for palæet og altså tæt på Gjethuset ligger Arsenalet og Projektilmagasinet, der begge er opført omkring år 1800. Stedet blev oprindelig kaldt Artilleripladsen, hvor man opbevarede de færdige kanoner.

Senere kom Arsenalet og Projektilmagasinet til. I 1816 blev Det Danske Raketkorps etableret, og de havde hjemme i Arsenalet. Som navnene antyder, så blev de to bygninger efterfølgende brugt til opbevaring af bl.a. våben og ammunition.

For enden af Arsenalet kan du både se en buste af J.F. Classen og den nok mest berømte kanon i byen. I april 1759 beviste en kanon fra Frederiksværk sin styrke ved at affyre 375 skud i træk. En præstation, der fik Frederik 5. til at sige god for kvaliteten.

I Arsenalet ligger nu Industrimuseets udstilling, der er en god introduktion til Frederiksværks spændende historie.

Frederiksværks kanaler

Arsenalet og Projektilmagasinet ligger lige ud til kanalen, der forbinder Arresø med Roskilde Fjord. Kanalen blev gravet i årene 1717 til 1719 for at undgå oversvømmelser. Det siges, at det bl.a. var svenske krigsfanger, der blev sat til det hårde arbejde.

Du står nu ved det nok mest centrale sted i Frederiksværk: De historiske bygninger, kirken fra 1911 og så er der kanalen, hvis vandkraft dannede grundlag for byens første industri.

Kanalen slår et knæk og den del, der løber mellem Allégade og Nørregade, blev gravet i 1758 til brug for Krudtværket, der af sikkerhedshensyn blev placeret væk fra den øvrige produktion.

Turbinehuset

Hvor kanalen deler sig ligger det lille turbinehus. Her lå i midten af 1700-tallet et såkaldt stemmeværk, der var med til at regulere vandstanden. Den nuværende bygning er flere hundrede år gammelt og indeholder i dag et vandturbineanlæg, der skulle producerer elektricitet til De Forenede Jernstøberier.

I mange år lå turbinehuset bag en mur og synes helt glemt. Det lykkedes det heldigvis den frivillige forening Turbinehusets Venner at lave om på. I dag kan alle således nyde den fine historiske bygning.

Den gamle turbine eksisterer stadig og samme type findes kun ét andet sted i Danmark. Turbinehusets Venner arbejder på at få den funktionsdygtig igen og åbne bygningen for gæster – et godt i initiativ, som jeg håber, de får held med.

Skjoldborg

Ved Turbinehuset står du for enden af Strandgade, der historisk er en af Frederiksværks mest betydningsfulde gader. Gå lidt ned ad gaden og til højre ad Valseværksstræde til du når den store gule bygning Skjoldborg.

I 1805 etablerede englænderen Thomas English et kobbervalseværk på pladsen op mod kanalen. English havde hele sin familie med til Danmark, og han opførte Skjoldborg som bolig, der dengang havde en engelsk have foran.

Der er ingen spor efter kobbervalseværket, men bygningens fundament ligger kun en halv meter under det nuværende gadeplan.

Strandgade

Gå tilbage til Strandgade, der som nævnt var en af byens vigtigste gader. Her lå adskillige huse, der på en eller anden måde var tilknyttet fremstillingen af våben. En del huse er revet ned, men der er heldigvis nogle af de gamle historiske bygninger tilbage.

I nummer 1 ved Turbinehuset lå en kniv- og sabelfabrik omkring 1760, men senere blev bygningen brugt til slibe- og melmølle. Huset i nummer 12 er et af Classens såkaldte typehuse, der blev indrettet som kombineret værksted og beboelse. I huset her lå engang et messingværksted.

Overfor kan du i nummer 7 se den såkaldte svendebolig, i nummer 20 var der rebslageri og i nummer 13 hestemølle og kanonboreværk.

Strandgade tager et skarpt sving ved campingpladsen. Gå videre forbi gymnasiet over kanalen og ind på krudtværksområdet, der gemmer på flere interessante bygninger og endnu mere historie. Det kan du læse mere om i indlægget Krudtværksmuseet og en tur rundt på krudtværksområdet.

Kort over Halsnæs