Restaurant Tinggården

Halsnæs absolut bedste restaurant. På Tinggården har køkkenchef Jan Friis-Mikkelsen skabt et fremragende spisested i international klasse. Med udgangspunkt i det franske landkøkken og brug af lokale friske råvarer, fremtryller restauranten fantastiske lækkerier.

På Tinggården består menuen af fem retter. To forretter, to hovedretter og to desserter/ostebræt. Du kan vælge fra tre til fem retter alt efter appetit og supplere med en vinmenu. Menukortet skiftes jævnligt.

Vi var stærkt begejstrede, da vi besøgte Tinggården – maden er innovativ, velsmagende og lavet fra bunden. Det er et sted, hvor du kan være sikker på at få nye smagsoplevelser og prøve retter, du aldrig har smagt før.

Fremragende mad og professionel og venlig betjening. En perfekt gourmetoplevelse. Anmeldelse på Tripadvisor.

Tinggården ligger i et charmerende gammelt hus, der oser af atmosfære og passer perfekt ind til det gode landkøkken. Det passer også ind i stedets nyeste tiltag: husmandskost til at tage med hjem, der som udgangspunkt tilbydes tirsdag, fredag og lørdag.

Restauranten skal have en stor anbefaling herfra. Det er tilsyneladende ikke kun os, der synes godt om Tinggården – stedet får rigtig gide anmeldelser på bl.a. Google og Tripadvisor fra tidligere gæster.

Besøg Restaurant Tinggården

Tinggården ligger på adressen Frederiksværkvej 182, 3300 Frederiksværk. Har du booket sommerhus i den østlige del af Asserbo, så kan du sandsynligvis gå dertil. Der er dog gode parkeringsforhold, hvis du kommer i bil.

Bordbestilling er et must. Se mere om åbningstider og aktuel menu på restaurantens hjemmeside. Handicapadgang: Spørg • Takeaway: Ja • Vegetarretter: Spørg • Selskaber: Ja

Klar til ferien i Halsnæs?

Når du har booket overnatning i Halsnæs – sommerhus, hotel eller bed & breakfast, kan du finde udstyr til f.eks. camping, cykelferien eller oplevelser i naturen.

Halsnæs har masser af aktiviteter og seværdigheder, men der skal også være tid til hygge og samvær – få forslag til sjov og spil uanset vejret eller hvad med en god bog til ferien?

Er du i tvivl om, hvor du skal starte, så kan du se min top 5 i Halsnæs og læse guiderne til Lynæs, Liseleje, Hundested og Frederiksværk. Rigtig god ferie i Halsnæs!

Kort over Halsnæs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *