Hotel Frederiksværk ligger centralt i byen skråt overfor Arsenalet og Projektilmagasinet – to historiske bygninger på det, der engang blev kaldt Artilleripladsen.
Det charmerende hotel har fået nye ejere og en tiltrængt opgradering på både service, værelser og fællesområder.
Hotel Frederiksværk
Der har ligget hotel på dette sted i mere end 200 år. Her bor du i centrum af den gamle industriby Frederiksværk, der er berømt for sin produktion af krudt, kugler og kanoner.
Hotel Frederiksværk har både enkeltværelser, dobbeltværelser og suiter, der kan ligge i den historiske bygning eller i annekset. På værelserne finder du bl.a. tv og gratis wifi. Morgenmad er tilgængelig.
Hotellet har restaurant, der bl.a. tilbyder dagens ret fra kl. 17. Året rundt er Hotel Frederiksværk vært for en række arrangementer som koncerter, Sankt Hans og særlige tilbud i restauranten. Der er gode parkeringsmuligheder ved hotellet, der ligger på adressen Torvet 6, 3300 Frederiksværk.
Se priser, ledige værelser og flere billeder af Hotel Frederiksværk.
Hotel Frederiksværk – hvad kan du opleve
Du kan ikke bo meget mere centralt end på Hotel Frederiksværk. Det gamle centrum med de historiske huse ligger lige udenfor døren, og langs kanalen er der blot 1,5 km til Danmarks største sø Arresø, hvor du kan gå ture i den smukke natur og i sommermånederne tage på udflugt med turbåden Frederikke.
Der er ca. 10 minutters gang til Stationen i Frederiksværk, der kan bringe dig rundt i Halsnæs eller til f.eks. Hillerød. Der mangler ikke oplevelser tæt på hotellet – læs mere i min guide til Frederiksværk for at få et overblik over, hvad byen kan tilbyde.
Se også disse indlæg, hvis du vil på opdagelse i Frederiksværk
Byrundtur i Frederiksværk
Gjethuset og Frederiksværks kanoner
Skjoldborg og historien om det gamle kobbervalseværk
Krudtværksmuseet og en tur rundt på krudtværksområdet
Bakkestien i Frederiksværk og Lille Kregme
Nærmeste spisesteder
Østens Konge – kinesisk/asiatisk – 50 meter
Ban Pai – Thailandsk – 200 meter
Susuki Sushi – sushi/japansk – 300 meter