Gjethuset og Frederiksværks kanoner

En af Frederiksværks mest markante bygninger er Gjethuset. Det gamle kanonstøberi blev opført i årene 1761 til 1767 af Johan Frederik Classen, der også stod bag Krudtværket.

Det var angiveligt hofbygmester Nicolai Eigtveds tegninger, der lå til grund for Gjethusets udformning. Eigtved opførte bl.a. Amalienborg og Det Kongelige Teater, men kanonstøberiet nåede han aldrig at se grundlagt.

Nicolai Eigtved døde i 1754, og arbejdet blev overtaget af den nye hofbygmester Laurids de Thurah. Den bombastiske bygning er lavet i muret kampesten og rummede dengang både lager, støberi og formgivningsværksted.

Det var egentlig franskmanden Etienne Jandin de Peyrembert, der havde fået ansvaret for at fremstille kanoner i Frederiksværk. Hans forsøg med at smede kanonerne lykkedes dog ikke, og i 1756 blev opgaven givet videre til etatsråd Just Fabritius og kancelliråd J.F. Classen.

Makkerparret valgte at støbe kanonerne i bronze, og det skulle vise sig at være en succes. Godt nok var det en dyrere løsning, men det var trods alt bedre end ingen kanoner. I disse år var Europa hærget af den preussiske syvårskrig som Danmark hurtigt kunne blive involveret i.


Book sommerhus i Halsnæs: Se aktuelle kampagner her >


Af samme grund var Frederiksværks omfattende produktion af krudt, kugler og kanoner stærkt støttet af Frederik 5. København havde egentlig sit eget kanonstøberi på Bremerholmen, men i april 1759 beviste en kanon fra Frederiksværk sin styrke ved at affyre 375 skud i træk. En præstation, der fik kongen til at sige god for kvaliteten.

Den berømte kanon kan i dag ses for enden af Arsenalet – endnu en historisk bygning, der ligger få hundrede meter fra Gjethuset. Her kan du også se en buste af J.F. Classen, der om nogen symboliserer Frederiksværks våbenproduktion.

Frederiksværks kanoner kan ses vidt omkring. De blev sejlet ud til de danske kolonier ved Trankebar i Indien, Guldkysten i Afrika og De vestindiske Øer. Selv har jeg set dem på Phuket i Thailand, hvor de står foran den lokale politistation. Ingen ved i øvrigt, hvordan de er endt der.

Kanonerne har påskriften Frederiksværk og kongens monogram. De har også “håndtag”, der er formet som elefanter – en detalje, der sandsynligvis er en henvisning til elefantordenen.

Det anslås, at der i Frederiksværk blev fremstillet lige over 2500 kanoner frem til 1833, hvor Gjethuset lukkede. I 1858 blev bygningerne overtaget af Anker Heegaard, der var en driftig industrimand og som i forvejen havde et jernstøberi i København.

Gjethuset fungerer i dag som kulturhus. Året rundt arrangeres der bl.a. teater, koncerter og udstillinger.

Kort over Halsnæs

Gjethuset med en af Frederiksværks berømte kanoner i forgrunden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *