Lej sommerhus i Kregme og Lille Kregme

Kregme og Lille Kregme ligger naturskønt syd for Frederiksværk. Med beliggenheden ud til Roskilde Fjord i et kuperet istidslandskab er området populært og perfekt til gode vandreture.

Det er ikke i Kregme og Lille Kregme, du finder store kæmpehuse med alt i faciliteter, men til gengæld klassiske sommerhuse, der ligger med naturen lige udenfor døren.

Fra Frederiksværk kommer du først til Lille Kregme, og efter det smukke område ved den fredede Grævlingehøj ligger Kregme. De to områder er forbundet af en sti og har begge en station, hvor du kan hoppe på toget, hvis du ikke har egen bil med.

Nærmeste indkøb er enten Frederiksværk eller Ølsted, der ligger 3-5 km fra sommerhusområderne alt efter, hvor du bor.

Gode råd til at leje sommerhus i Kregme og Lille Kregme

Selvom Kregme og Lille Kregme ikke er helt så kendt som f.eks. Liseleje og Hundested, så er det alligevel en god idé at booke dit feriehus i god tid. Området har godt nok mange sommerhuse, men det er kun få, der bliver lejet ud. Har du særlige krav til f.eks. beliggenhed, faciliteter eller størrelse på huset, så er det endnu vigtigere, at du er så tidligt ude som muligt.

Der er ingen tvivl om, at skoleferierne er mest populære – her kan du roligt booke i hvert fald et halvt år i forvejen. Er der udsolgt eller har du ikke fundet det rigtige feriehus i Kregme og Lille Kregme, så kan du også se efter sommerhuse i Liseleje eller i Asserbo, der er rigtig gode alternativer.

Den populære danske bookingportal Campaya har samlet alle sommerhuse i Kregme og Lille Kregme på én side – det giver overblik og gør det nemt at sammenligne huse og priser. Men inden du booker dit feriehus, så er det værd at læse Forbrugerrådet Tænks gode råd til dig, der skal leje sommerhus:

Forbrugerrådet Tænks gode råd
• Sørg for at huset lever op til dine krav – f.eks. om du må have husdyr med eller selv står for slutrengøring
• Sæt dig ind i, hvornår du kan ankomme og hvornår du skal være ude af huset igen
• Er der fejl eller mangler ved huset, så kontakt udlejer med det samme
• Book gennem et udlejningsbureau af to årsager:
– Det giver dig flere rettigheder som lejer – f.eks. aftalevilkår og regulering af priser
– Mulighed for at klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning

 

 

Selvom Campaya har samlet alle feriehuse i Kregme og Lille Kregme på tværs af udlejere, så kan der pga. den hyppige udskiftning være enkelte huse, som endnu ikke er kommet på portalen.

Har du ikke fundet det rigtige feriehus i hos Campaya, så er det derfor en god idé også at besøge f.eks. Dancenter og Sol og Strand. Begge tilbyder som regel rabatkoder og forskellige kampagner.

Et alternativ er booking.com, der ikke kun har hoteller, men også feriehuse, lejligheder og bed & breakfast.

Er du ny i Halsnæs, så kan du læse mine guides til Frederiksværk, Hundested, Liseleje og Lynæs, mens du kan få inspiration til din ferie i bl.a. disse indlæg:

Aktiviteter i Halsnæs
Spisesteder i Halsnæs

Halsnæs for børn – forslag til aktiviteter

Husk også at tjekke siden Det sker i Halsnæs, der løbende bliver opdateret med arrangementer af enhver slags.

 

Billeder fra Kregme, Lille Kregme og Halsnæs

 

Kort over Halsnæs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *