Hundested er populær som aldrig før. Desværre er der kun få overnatningssteder i selve byen (se mere om det her) og slet ingen sommerhuse. Eneste mulighed er at søge mod Lynæs, Kikhavn, Sølager, St. Karlsminde eller Nødebohuse, der ligger 4-5 km fra Hundested.
Her er der til gengæld et pænt udvalg af udlejningshuse, hvor du kan vælge, om du vil bo ud til Kattegat (Kikhavn og Nødebohuse) eller Roskilde Fjord (Lynæs, Sølager og St. Karlsminde).
Der er huse i næsten alle størrelser og kategorier. Nogle er enkle klassiske sommerhuse, mens andre feriehuse i Hundested har en række aktiviteter og faciliteter. Fælles for dem alle er dog, at de ligger med Halsnæs smukke natur lige udenfor døren.
Gode råd til at leje sommerhus i Hundested
Jeg vil først og fremmest anbefale dig at booke feriehus i Hundested i god tid. Der er stor søgning på det begrænsede antal huse, og har du særlige krav til f.eks. beliggenhed, faciliteter eller størrelse på huset, så er det endnu vigtigere, at du begynder at lede tidligt.
Der er ingen tvivl om, at skoleferierne er mest populære – her kan du roligt booke i hvert fald et halvt år i forvejen. Er der udsolgt eller har du ikke fundet det rigtige feriehus i Hundested, så kan du også se efter sommerhuse i Liseleje eller i Tisvildeleje, der begge ligger i nærheden.
Den populære danske bookingportal Campaya har samlet alle sommerhuse i Hundested på én side – det giver overblik og gør det nemt at sammenligne huse og priser. Men inden du booker dit feriehus i Hundested, så er det værd at læse Forbrugerrådet Tænks gode råd til dig, der skal leje sommerhus:
Forbrugerrådet Tænks gode råd
• Sørg for at huset lever op til dine krav – f.eks. om du må have husdyr med eller selv står for slutrengøring
• Sæt dig ind i, hvornår du kan ankomme og hvornår du skal være ude af huset igen
• Er der fejl eller mangler ved huset, så kontakt udlejer med det samme
• Book gennem et udlejningsbureau af to årsager:
– Det giver dig flere rettigheder som lejer – f.eks. aftalevilkår og regulering af priser
– Mulighed for at klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning
Selvom Campaya har samlet alle feriehuse i Hundested på tværs af udlejere, så kan der pga. den hyppige udskiftning være enkelte huse, som endnu ikke er kommet på portalen.
Har du ikke fundet det rigtige feriehus i Hundested hos Campaya, så er det en god idé også at besøge f.eks. Dancenter og Sol og Strand. Begge tilbyder som regel rabatkoder og forskellige kampagner.
Et alternativ er booking.com, der ikke kun har hoteller, men også feriehuse, lejligheder og bed & breakfast.
Er du ny i Hundested, så kan du læse mere i min guide til byen, mens du kan få inspiration til din ferie i bl.a. disse indlæg:
• Aktiviteter i Halsnæs
• Spisesteder i Halsnæs
• Halsnæs for børn – forslag til aktiviteter.
Husk også at tjekke siden Det sker i Halsnæs, der løbende bliver opdateret med arrangementer af enhver slags.
Billeder fra Hundested og Halsnæs