Industrimuseet i Frederiksværk

Industrimuseet ligger i et fint gammelt palæ midt i Frederiksværk. Museet ser sig selv som porten til byens og områdets historie, men der er desværre ikke meget at komme efter for turister, som gerne vil vide mere om Frederiksværk.

Der er ellers masser at fortælle om. Byen har en spændende fortid som centrum for produktion af krudt, kugler og kanoner, og så er Frederiksværk et af 25 særligt udvalgte industriminder i Danmark og på European Route of Industrial Heritage.

Ingen af delene har givet anledning til at lave en fast udstilling om Frederiksværks unikke historie. Du kan dog finde lidt plancher om byen, når der ikke er særudstilling i det lille rum, som udgør museet.

Industrimuseet har også en lille butik og fungerer som administration for Krudtværksmuseet og Knud Rasmussens Hus. Du kan klikke ind på indmus.dk, hvis du vil se tider for omvisninger (byrundture), booke et foredrag eller have sammensat et arrangement.


Book sommerhus i Halsnæs: Se aktuelle kampagner her >


Som nævnt har Frederiksværk en spændende fortid som industriby, hvor mange af byens huse har spillet en vigtig rolle. Det gælder også palæet, der i dag er hjem for Industrimuseet. Opført i slutningen af 1700-tallet var det engang bolig for inspektøren for Frederiks Værk.

Inspektøren hed E.P. Tscherning og hans søn, Anton Friederich Tscherning, blev senere Krigsminister og havde en finger med i spillet omkring udformningen af den danske grundlov. Palæet har efterfølgende tilhørt De Danske Jernstøberier og i nyere fungeret som både retsbygning og politistation. I dag har Halsnæs Kommune overtaget Palæet, der er fredet.

Industrimuseet arrangerer som nævnt byrundture i Frederiksværk, men du kan også selv tage på opdagelse i byen – det er en god måde at blive klogere på historie og bygninger. Palæet er et glimrende udgangspunkt til en byrundtur – læs mere i indlægget Byrundtur i Frederiksværk.

Kort over Halsnæs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *