Lynæs Madbar

Lynæs Madbar er på rekordtid blevet et populært spisested, hvor det nordiske køkken møder Middelhavet i et vellykket mix. Restauranten ligger på havnen og har åbent til frokost og aften. I weekenden og på helligdage også til morgenmad, hvor der serveres brunch.

Menukortet varerier efter sæson, og der bruges så vidt muligt lokale råvarer. Om sommeren kan der i en kortere eller længere periode være pop-up restaurant, hvor andre spisesteder rykker ind, men der er altid fokus på kvalitet.

Fantastisk oplevelse både for smagsløgene og for øjnene. Absolut ikke sidste gang jeg spiser der. Kan varm anbefales. Anmeldelse på Google

Lynæs Madbar er også et hyggeligt samlingssted. Du kan f.eks. deltage i foredrag, koncerter eller fællesspisning, hvor du over et måltid mad kan møde både lokale og turister. På Madbarens hjemmeside kan du se datoer og hvad der er på menuen. Prisen er ca. 145 kr. pr. person.

Restauranten er hyggeligt indrettet med god atmosfære og fokus på uformelt samvær. Stedet er ejet af Lynæs Surfcenter, der insisterer på at holde Madbaren åbent året rundt. Et stort aktiv for de fastboende, der i sommerperioden må dele den hyggelige restaurant med turisterne.

Du behøver ikke at spise for at besøge Lynæs Madbar. Der er også mulighed for bare at bare snuppe en øl, cocktail eller et glas rosé på den store terrasse, hvor der er god stemning og udsigt over havnen.

Besøg Lynæs Madbar

Lynæs Madbar ligger på adressen Lynæs Havnevej 3, 3390 Hundested. Se meget mere på madbarens hjemmeside, hvor du også kan reservere bord og tjekke åbningstider og arrangementer.

I sommermånederne, når bådene er i vandet, er der gode parkeringsmuligheder på havnen. Har du lejet sommerhus i St. Karlsminde kan du gå til Lynæs Surfcenter.

 

Kort over Halsnæs

 

Billeder fra Lynæs Madbar

Terrassen er et populært sted i sommerperioden
lynæs madbar
Pasta anyone?
Fristende drink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *