Campingpladser i Halsnæs

Der ligger seks campingpladser i Halsnæs. Alle byder dig selvfølgelig velkommen, hvis du medbringer telt eller campingvogn, men flere steder kan du også leje hytter eller prøve glamping – ferie i luksustelt.

Byaasgaard Camping

Ud til Roskilde Fjord mellem Frederiksværk og Hundested ligger Byaasgaard Camping. Her kan du tage på traditionel campingferie, men du kan også booke en hytte eller et charmerende telt i første række ned til fjorden. Campingpladsen har en lille kiosk med basisvarer og i sommermånederne holdes der åbne arrangementer. På Amtsvejen 340, 3390 Hundested. Se billeder og aktuelle priser på Byaasgaard Camping.

Sølager Strand Camping

Foruden overnatning i egen campingvogn tilbyder Sølager Camping også hytter, hvor I kan bo op til fire personer sammen. Hytterne har et lille køkken og eget bad og toilet. Sølager Strand Camping ligger naturskønt ud til Roskilde Fjord ca. to km vest for Lynæs. På Kulhusvej 2, 3390 Hundested. Se billeder og aktuelle priser på Sølager Strand Camping.

Frederiksværk Camping

Centralt i Frederiksværk få minutter fra gågaden og Gjethuset ligger Frederiksværk Camping. Her er der flere muligheder for overnatning. Du kan selvfølgelig tage din egen vogn med, men der er også mulighed for at booke hytter, værelser og mobilehome. På Strandgade 30, 3300 Frederiksværk. Se billeder og aktuelle priser på Frederiksværk Camping.

Rosenholm Camping

Tæt på Hundested med 1,5 km til både Kattegat og Roskilde Fjord, ligger Rosenholm Camping, der også har hytter. Det er en større campingplads med aktiviteter for børnene. På Torpmaglevejen 35, 3390 Hundested. Se billeder og aktuelle priser på Rosenholm Camping.

Liseleje Camping

Campingpladsen, der ligger tæt på Melby og ca. 1,5 km fra Liseleje, har plads til 160 vogne og udlejer også hytter med plads til fire personer. Hytterne har terrasse og lille køkken. Liseleje Camping har bl.a. to legepladser. På Lindebjergvej 13, 3370 Melby. Se billeder og aktuelle priser på Liseleje Camping.

Lynæs Camping

Lynæs Camping ligger ca. 1 km fra byens havn, hvor du bl.a. finder flere spisesteder. Der er kun 300 meter til fjorden og ca. halvanden km til Hundested. På Lynæs Camping kan du både medbringe telt, autocamper eller campingvogn. Der er også mulighed for at leje en campingvogn. Lynæs Camping ligger på Søndergade 57, 3390 Hundested.

Kort over Halsnæs

1 tanke om “Campingpladser i Halsnæs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *