På grænsen til Gribskov Kommune ligger Asserbo Slotsruin, der kan kombineres med et besøg i Tisvilde Hegn. Det gamle Asserbo Kloster og senere slot er i dag kun ruiner, men det er en spændende historie, der knytter sig til området.
Det var oprindelig Lunds magtfulde ærkebiskop Eskil, som ejede Asserbo, men på et tidspunkt i slutningen af 1100-tallet gav han området til biskop Absalon. Han forsøgte at opføre et kloster til karteuserordenen, men de fandt sig aldrig rigtig til rette.
Absalon gav herefter Asserbo til Sorø Kloster, der var drevet af cistercienserordenen. Området fungerede som ladegård under klostret frem til begyndelsen af 1400-tallet, hvor Asserbo blev udlejet til familien Oxe – en adelsslægt, der senere fik tætte forbindelser til kongehuset.
Med Peder Oxe i spidsen udvidede familien Asserbo, der fik status som sædegård. Det betød, at gården var af en betydelig størrelse og nød godt af visse privilegier som f.eks. skattefrihed.
Det er uvist, hvem i Oxe-familien, der overtog Asserbo efter Peder Oxes død i 1440’erne. Sønnen Johan syntes at have stor succes. Han var bl.a. lensmand, hofmester for enkedronning Dorothea og ejede betydelige andele i hovedgårde rundt om i Danmark, men det er bemærkelsesværdigt, at det er i samme år som hans død i 1490, at familien Oxe ikke kan betale Sorø Kloster for leje af Asserbo.
Kronen overtager Asserbo Slotsruin
Klostret solgte Asserbo til Poul Laxmand, der bl.a. var lensmand, hofjægermester og af adelig slægt. Salget skabte en større konflikt med familien Oxe, der gjorde krav på Asserbo. I 1502 blev Laxmand myrdet, og ikke lang tid efter konfiskerede kongen familiens besiddelser i Nordsjælland på mistanke om forræderi.
Poul Laxmand var dengang Danmarks største godsejer med flere hundrede gårde i primært Skåne. Det fik kongen til at beskylde Laxmand for at lave alliancer med svenskerne.
Asserbo var kort tilbage i familien Laxmands eje, men i 1560 blev det overtaget af Frederik 2. til brug som jagtområde. I slutningen af det 17. århundrede blev Asserbo Slot offer for den vedvarende sandflugt i Tibirke og Tisvilde.
Helt frem til 1849 lå Asserbo Slot begravet under sand, men heldigvis blev det frilagt på ordre af Frederik 7. Først i 1972 blev selve voldanlægget genskabt.
Asserbo Slot bestod af både murstensbygninger og bindingsværkshuse. Der var adgang over voldgraven via en vindebro, der førte gennem porttårnet ind på borgpladsen. I forhold til mange andre borge og slotte, så er Asserbo et mindre sted, men har til gengæld en spændende og interessant historie.
Du kan besøge Asserbo Slotsruin ad Bisp Absalons Vej, hvor der for enden er en fin parkeringsplads. Adressen er Bisp Absalons Vej 28, 3300 Frederiksværk, men faktisk ligger Asserbo Slotsruin i Gribskov Kommune. Lige ved siden af parkeringspladsen ligger et shelter.
Udlejningshuse ved Asserbo Slotsruin
Plads til 7 personer
Lækkert moderne sommerhus med plads til syv personer fordelt på tre soveværelser, hvoraf et er med køjeseng. Huset har sauna, vaskemaskine og opvaskemaskine. Det dejlige hus ligger på en stor grund omgivet af høje træer.
Der er møbleret terrasse med grill til rådighed. Opvarmning sker med brændeovn eller elvarme. Fra huset er der 800 meter til indkøb og spisesteder og 2,6 km til den gode strand i Asserbo.
Se billeder og aktuelle priser på sommerhuset >
Plads til 8 personer
Charmerende sommerhus med plads til otte personer fordelt på tre soverum. Huset ligger omgivet af høje træer ca. 1,5 km fra stranden ved Stængehus. Der er få minutters gang til supermarked, og Liseleje ligger fem km væk.
Huset har desuden to badeværelser og en stor terrasse med terrassevarmer. Andre faciliteter tæller bl.a. tv, brændeovn, vaskemaskine og tørretumbler. Et rigtig dejligt sommerhus i Asserbo med frilagte bjælker og græs på taget.
Se billeder og aktuelle priser på sommerhuset >
Kort over Halsnæs