
Søger du feriehus i Nordsjælland, så kommer her et godt råd: Book i god tid. Nordsjælland er et superpopulært område til ferien, og selvom der ligger tusindvis af sommerhuse i denne del af Danmark, så er det kun forholdsvis få, der bliver lejet ud.
Antallet af feriehuse i Nordsjælland kan på ingen måde sammenlignes med f.eks. den jyske vestkyst, og jeg anbefaler derfor, at du i hvert fald et halvt år før din ferie starter med at lave lidt research. Det gælder i særdeleshed, hvis du har særlige krav til huset. Det kunne være beliggenhed, faciliteter og antal sovepladser.
Vidste du? At booking.com også udbyder feriehuse fra alle de store bureauer som Novasol, Dancenter og Campaya. Det gør det nemt at sammenligne husene, og du kan bruge dit fordelsprogram, hvis du er medlem af booking.com. På den måde kan du spare 10-20 % på dit feriehus. Se det store udvalg af feriehuse i Nordsjælland her.
Men hvor skal du så booke feriehus i Nordsjælland? De klassiske sommerhusområder ligger typisk ved eller tæt på kysten. Fra Halsnæs i vest til Helsingør i øst er der mulighed for at leje et hus, men de forskellige byer og steder tilbyder alle noget forskelligt.
Du kan læse mere om aktiviteter og oplevelser i disse indlæg:
• Oplevelser og aktiviteter i Helsingør
• Oplevelser og aktiviteter i Hillerød
• Oplevelser og aktiviteter i Frederikssund
• Oplevelser og aktiviteter i Halsnæs
En anden vigtig faktor når du skal vælge feriehus i Nordsjælland er selvfølgelig prisen. Dyrest er det som regel omkring Hornbæk og Tisvildeleje, mens priserne er lavere ved f.eks. Gilleleje og Rågeleje. De billigste udlejningshuse i Nordsjælland finder du ofte i Kulhuse og Halsnæs. Dog kan områder som Asserbo og Liseleje være dyre.
Inden du booker dit feriehus i Nordsjælland, så er det værd at læse Forbrugerrådet Tænks gode råd til dig, der skal leje sommerhus:
Forbrugerrådet Tænks gode råd
• Sørg for at huset lever op til dine krav – f.eks. om du må have husdyr med eller selv står for slutrengøring
• Sæt dig ind i, hvornår du kan ankomme og hvornår du skal være ude af huset igen
• Er der fejl eller mangler ved huset, så kontakt udlejer med det samme
• Book gennem et udlejningsbureau af to årsager:
– Det giver dig flere rettigheder som lejer – f.eks. aftalevilkår og regulering af priser
– Mulighed for at klage til Ankenævnet for Feriehusudlejning