Café Proviant

I Alfred Warrers gamle købmandsgård fra 1916, et stenkast fra havnen, ligger nu Café Proviant. Et mindre hyggeligt sted, der om sommeren (eller når vejret er til det) også har siddepladser udenfor.

Proviant åbner ved middagstid, hvor du fra kl 12-16 kan vælge retter fra frokostkortet. F.eks. frokostanretning (smørrebrød), rejemad, fiskefilet, burger og fangst på dåse. En pudsig anretning serveret med mayo, citron og lunt brød. Blåmuslingerne var glimrende, men laksen ikke noget at råbe hurra for.

Fra kl 17-21 kan du vælge fra aftenkortet, der bl.a. består af ribeye, rejemad, gedeostsalat og en stribe forskellige burgere, der er opkaldt efter områdets byer. Burgerne er glimrende og kan bestilles med eller uden fritter. Af og til er der også dagens ret.

Både til frokost og aften er der et udvalg til børnene ligesom der også er retter henvendt til vegetarer og veganere.

Hyggeligt sted med venlig betjening og fin mad. Anmeldelse på Google

Cafe Proviant har flere gode vine på kortet, men også Tuborg og Grimbergen på fad. Der er derudover både danske og udenlandske øl på flaske. Stedet lavet også en lækker lemonade, der fås i flere udgaver. Selvfølgelig kan du også få dit daglige kaffefix.

Indenfor er Cafe Proviant indrettet som en blanding af restaurant og klassisk cafe. Det er et hyggeligt og uformelt sted, der er helt nede på jorden. Udenfor sidder man primært på bænke – et fint sted til en øl, drink eller et glas rødvin.

Cafeen er lokalt ejet og har venlig betjening. Vil du ikke spise på stedet, så kan du bestille take away – perfekt til strandturen, sejlerfolket og sommerhusgæsterne, der ikke selv vil står for maden.

Besøg Café Proviant

Café Proviant ligger på adressen Havnegade 2B, 3390 Hundested. Klik ind på Proviants hjemmeside for at se åbningstider og aktuelt menukort. Der er parkeringsmuligheder lige udenfor døren – alternativt på havnen (betalingsparkering).

Fangst på dåse hos Proviant

Kort over Halsnæs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *