Café Marks Spisehus

Café Marks Spisehus flyttede i 2019 fra lystbådehavnen i Frederiksværk til “sandet” i Asserbo. Et centralt sted på nordkysten, hvor Asserbo og Halsnæs møder området omkring Tisvilde.

På Café Marks Spisehus har du mulighed for at spise inde og ude. Sidstnævnte kan dog være larmende fornøjelse, da restauranten ligger lige ud til Helsingevej.

Menukortet er omfattende og indeholder bl.a. smørrebrød, stjerneskud, wienerschnitzel, ribeye og diverse burgere. Café Marks Spisehus har også børneretter som nuggets, burger og fiskefilet.

Fantastisk god betjening og meget velsmagende mad. Helt klart et besøg værd. Anmeldelse på Tripadvisor

Dagens ret er også en mulighed – i hverdagene kan du bestille gode gamle klassikere som f.eks. flæskesteg og stegt flæsk.

Alt i alt er Café Marks Spisehus det klassiske all round sted, hvor hele familien kan finde noget de kan lide. Maden er god og betjeningen venlig og personlig. Restauranten får generelt glimrende anmeldelser på bl.a. Tripadvisor.

Besøg Café Marks Spisehus

Café Marks Spisehus ligger på adressen Helsingevej 153, 3300 Frederiksværk. Har du booket sommerhus i den østlige del af Asserbo, så kan du sandsynligvis gå dertil. Er du i bil, så er der gode parkeringsmuligheder.

Restauranten har åbent til frokost og aftensmad – du kan se mere på Café Marks hjemmeside her.

Kort over Halsnæs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.